Du er her

Julestue

Fredag den 4. og Lørdag den 5. november har vi julestue.

Butikken vil være fyldt med julestoffer, julepynt, julemønstre og alverdens dejlige ting og sager.

Samtidig vil der være mulighed for at købe vores "gamle modeller" (ikke os :)) til fornuftige priser og der er også enkelte 
juleting imellem. Modellerne kan også ses på vores hjemmeside i webshoppen.

Vi er ved at lægge sidste hånd på en lille "adventskalender" som man kan tilmelde sig. Det er 4 hyggelige juleprojekter som kan købes i julestuen - og der vil være mulighed for at se det første projekt - og resten vil komme løbende om onsdagen inden de sidste 3 søndage i advent. Mere herom til julestuen:)

Herudover vil vi selvfølgelig - traditionen tro - lægge et lille gratis adventsprojekt på vores hjemmeside inden hver søndag i advent.

Vi vil servere juleguf samt kaffe og the og vi håber at rigtig mange vil lægge vejen forbi den julepyntede butik.

Nåede du ikke forbi butikken sidste gang vi havde tilbud på brede lyse 280 cm bagsider, så kan du glæde dig over at vi har fået et nyt parti hjem som vi allerede nu kan sælge til kun kr. 129,- pr. Der er igen 6 forskellige design at vælge imellem.

Mange hilsener fra pigerne i Patchwork Køge